MILDE MADONNA

OriginaltitelMILDE MADONNA
KategoriMusical
AldersgruppeEnhver aldersgruppe
Cast17 totalt (8 D og 9 H)
Variabel cast størrelseNej
RepræsentationVerdensomspændende repræsentation

Milde Madonna er en musicalkomedie, der behandler spørgsmål om liv, død, synd, tilgivelse og tro. De syv dødssynder spiller en vigtig rolle.

I provinsbyen Store Lilleby står en madonnafigur i byens kirke, som byens præst Paul Ussing har medbragt fra syden. Madonnafiguren er byens stolthed, og da den en dag bliver skændet med et par sorte håndaftryk på sine bryster, tager handlingen fart. Alle de tidligere undertrykte konflikter og dødssynder kommer op til overfladen. Alle mistænker alle, og da den fallerede journalist Simon Peter ankommer for at skrive om sagen, bliver byen aldrig den samme igen. Det lykkes for Simon Peter at blive en slags katalysator, der griber ind i indbyggernes liv, og efterhånden som han selv nedbrydes, ser byens borgere lyset. Men hvem skændede Madonnaen? Kan der ske mirakler? Er gadefejeren Theo i virkeligheden Gud? Og kan alle synder tilgives?

Roller: 9 manderoller og 8 kvinderoller

Heraf solosang: 4 manderoller og 5 kvinderoller

Resten af ensemblet synger kor