Simon drømmer nat efter nat, at han går ad de samme stenede veje med et uudtømmeligt had sydende i blodet. Mere ved han ikke. Ikke før en fremmed kvinde sætter sig over for ham på en café i Paris, ser ham i øjnene og siger: “Du hedder Svastika. Du har gennemstrejfet drømmenes bjerge i århundreder i et forsøg på at lutre din sjæl. Du vil gerne befries for hadet. Det vil kun lykkes dig ved at fortælle historien om ham, du kæmpede mod, historien om Milarepa.” Simon må fortælle historien hundrede tusind gange for at undslippe – eller indtil han ikke længere ved, hvor historien ender og begynder.
