MARIA OG MOHAMED, Teater Grob 2017 © Emilia Therese

MARIA OG MOHAMED

OriginaltitelMARIA OG MOHAMED
KategoriSkuespil
AldersgruppeVoksne
Cast2 totalt (1 D og 1 H)
Variabel cast størrelseNej
RepræsentationVerdensomspændende repræsentation
SprogDansk

Maria er født og opvokset i Hellerup med højt til loftet, følelsesmæssigt overskud, nudistforældre og økonomien i orden. Mohamed er født i Mogadishu, Somalia, flygtet til Danmark og opvokset i Kolding med flugten og krigens skygge over familien i et fremmed land. Nu mødes de på scenen. MARIA OG MOHAMED er en collage, hvor Maria og Mohamed spiller hinanden i væsentlige begivenheder og relationer i deres respektive liv. Scenerne udspiller sig i et sitrende sci fi-univers – et ukendt territorium for dem begge. MARIA OG MOHAMED går på opdagelse i to menneskers liv på godt og ondt, og er en rejse til det indre rum.

★★★★ Ligesom rigtig meget andet dansk teater i disse år er ’Maria og Mohamed’ fiktionsfri dramatik. Men det er også virkelighedsteater med en tro på dramatikken og historiefortællingen som en måde at skabe indlevelse i de erfaringer, vi er alene med. At følelsen af at være alene faktisk kan deles. Af to, der ikke bare fortæller hinandens historier til hinanden, men også deler dem med os i salen. Man skal ikke glemme, hvor generøst det faktisk er.
Politiken
★★★★ Hvad er det, teatret kan bidrage med? Sådan helt spidsformuleret? Det giver os mulighed for at være den anden for en stund. Måske endda opnå en eller anden større grad af forståelse for menneskelivets mangfoldighed. Gennemleve erfaringer, som ikke er vores egne.
Berlingske
★★★★ Gode, genkendelige erfaringer, fint flettet sammen
JP
★★★★ Utroligt morsomme og også gåsehudsfremkaldende øjeblikke
Den 4. Væg
★★★★ Gjort med legende charme
Frederiksborgs Amts Avis
★★★★ Helt tæt på to menneskers sårbarhed
Ungt Teaterblod
★★★★ En smuk, sjov og tankevækkende opdagelsesrejse
KOP Kultur