MANDEN DER VENDTE TILBAGE

OriginaltitelMANDEN DER VENDTE TILBAGE
KategoriFarce
AldersgruppeVoksne
Cast6 totalt (2 D og 4 H)
Variabel cast størrelseNej
RepræsentationVerdensomspændende repræsentation
ForfatterClaus Flygare
SprogDansk

En rablende vanvittig farce, som udspiller sig i en bedemandsforretning. Det hele starter den dag, hvor den gamle indehaver får svar fra lægen på nogle prøver, der vist ikke er for gode. Samtidig får hans assistent et voldsomt angstanfald, alt imens forretningen invaderes af et meget dominerende ægtepar, der vil have arrangeret en begravelse. Alle bliver hvirvlet rundt, mister fodfæstet, finder det igen og oplyses langsomt af en mild, klar og meget kærlig stemning.

Pressen skrev:
Mammutteatrets vanvittige udgave af et mirakelspil. […] Stykket åbner med ansigtet i de rette folder, men revner hurtigt i det store grin. […] Der er mirakler og vittigheder for alle pengene” – Berlingske Tidende 3.9.2003

”[…] Enormt festligt […] Latteren Runger. For Claus Flygare har en skæv, makaber humor trænet op gennem år med teater, tv- og radiosatire. Han ser med et blik som en laserstråle det absurde i en situation, når efterladte skal tinge med en bedemand om prisen på kiste og kandelabre. […] Historien fløjter ud i de utroligste hjørner. […] Alt udvikler sig både lattervækkende og mildt rørende. En komedie? Nej, en farce af den type, som ABC-Teatret trak fulde huse til i Klaus Paghs tid. […] Privatteatret og andre komediefræsere har fået konkurrence. Flygare og hans avancerede Mammutteater kan rejse med den historie og lægge landet i latterkrampe” – Ekstra Bladet 3.9.2003

”Er Claus Flygare det danske svar på Dario Fo? Ja det er tæt på med denne vanvittige, vildt underholdende og morbide komedie om menneskelig griskhed. […] Resultatet er et veritabelt festfyrværkeri af rammende replikker og absurde situationer. Her er virkelig en livserfaren og sort humorist på færde med en vaskeægte røver- og svindlerkomedie, tilsat en køn kerne af moralitet – en mild prædiken mod menneskelig egoisme og grådighed. […] Det er altså en skøn komedieaften, der bydes på. […] KORS, HVOR VI GRINEDE.” – Jyllandsposten 3.9.2003