Udfordrende monolog af Jean Cocteau (skrevet 1928 / uropført 1930) om en yngre kvinde, der i lammende fortvivlelse og på grænsen til depression, fører den sidste telefonsamtale med sin elskede (som aldrig ses eller høres) før han gifter sig med en anden. Et voldsomt krævende værk, der kalder på en skuespiller som mestrer spillet i og på følelsesregistrets mørkeste toner og strenge.
