Et krast stykke, som i glimt beskriver det skrøbelige ægteskab mellem Luise og Andreas, og Luises forhold til Gabriel – hendes store, udødelige ungdomskærlighed. Livet går med koncerter, kostumeballer, uvirkelige samtaler og glædesløs sex. Drømmen er blevet en stilstand personerne ikke kan vågne fra, og affæren med Gabriel tillægges stadig større betydning. Hans stemme trænger gennem væggene, hans historie sniger sig ind i telefonsvareren, og når Anders er på fisketur, ligger han pludselig i græsset ved siden af med en fiskestang. Stykket er et grotesk poetisk opgør med det moderne menneskes dilemma, en knivskarp digterisk vision om tab af lidenskab, ensomhed i et forhold og alle de konsekvenser det fører med sig.
