Dette stykke er en satire over vores tilbøjelighed til at vise mindre interesse for en kunstners arbejde end for ligegyldige detaljer i hans privatliv – som for eksempel sexlivet. I stykkets start beder Kafka sin ven, Max Brod, om at tilintetgøre hans arbejde ved hans død. I et flash forward til nutiden møder vi forsikringsmanden og Kafka-fanatikeren, Sydney, optaget af en artikel om Kafka. Hvem andre end Kafka dukker op, efterfulgt af Brod og senere af Kafka’s far, som ønsker at blive husket for eftertiden? Den næstsidste scene udspilles i Himmelen, hvor Kafka ræsonnerer: “I’ll tell you something. Heaven is going to be hell.”
