Med stor respekt for originalen har litteraten og forfatteren, tidligere professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet, Thomas Bredsdorff, bearbejdet Holbergs filosofiske komedie om den fordrukne fæstebonde, Jeppe, der ender i baronens seng, til én mandlig skuespiller. Ordene er Ludvig Holbergs egne! På scenen står han alene, Jeppe, og med enkle sceniske midler fremkaldes stykkets andre figurer personificeret af samme skuespiller. Enkelt og genialt!