Indenrigsministeren ligger død i sin sofa, og hans kone tilstår åbenlyst at have myrdet ham. Scotland Yard vil holde sagen hemmelig for at undgå endnu en skandale for regeringen. Desdemona er ubøjelig og vil have, at alle skal vide, hvorfor hun myrdede ”det berømte lig”. I hyldest til Dario Fo har Tariq Ali skrevet en bidende politisk satire om død, passion og politisk motivation. Stykket havde urpremiere på Haymarket Theatre i juni 2004.