Af Erik Bent Svendlund frit efter H .C. Andersen
Musik af Børge Wagner
Det velkendte eventyr om hyrdinden og skorstensfejeren, der ikke må få hinanden fordi hyrdindens far, porcelænskineseren, har lovet hende væk til gedebukkebensoverogunder-generalkrigskommandersergenten, selv om denne allerede har 11 koner. Hyrdinden og skorstensfejeren stikker af og begiver sig ud i den store verden med de fæle kinesere i hælene. Efter alle strabadserne kan de selvfølgelig vende hjem til en lykkelig slutning. Danseoptrin og velklingende musik er medkomponenter i denne charmerende fortolkning.