HONEYMOON SUITE

OriginaltitelHONEYMOON SUITE
KategoriSkuespil
AldersgruppeVoksne
Cast6 totalt (3 D og 3 H)
Variabel cast størrelseNej
RepræsentationNordisk repræsentation
ForfatterRichard Bean

En snedigt sammenskruet komedie, som følger et par, Eddie og Irene, fra bryllupsnatten i 1954 til det endelige brud i 2004, hvor de igen befinder sig i samme hotelværelse. Vi møder parret på tre stadier i deres liv: som 18-, 43- og 67-årige. De tre konstellationers handlingsforløb flettes simultant, men uden interaktion, ind i hinanden og på en så ingeniøs vis, at ingen på noget tidspunkt forlader rummet. Således kan eksempelvis de 18-årige dyrke elskov, mens den 67-årige sidder på sengekanten og tænker tilbage på sit yngre jeg. Handlingen starter i 1954, hvor det fattige men forelskede par tager hul på ægteskabet i en bryllupssuite betalt af hendes far. I 1979 har de en voksen datter. Eddie arbejder i fiskebranchen, mens Irene har en affære med en anden mand og i øvrigt betragter ægteskabet som et overstået kapitel. I 2004 er Irene blevet baronesse og gør karriere som politiker, mens Eddie er blevet ejer af hotellet og i øvrigt lever et miserabelt liv. Stykket har mange overraskende og underholdende scener og byder på fantastiske roller til skuespillere i flere aldre. Bean modtog The 2003 Pearson New Play of the Year Award for stykket.