En vital enakter med stof til eftertanke. Franca Rame og Dario Fo har skrevet en komisk-grotesk perle om en midaldrende kvinde, Mattea, der er blevet forladt af sin mand. Grundet melankoli er hun begyndt at æde vildt med en uundgåelig vægtforøgelse som følge. Stykkets fire roller giver store udfordringer. Værket (1 t.) kan spilles alene eller sammen med et andet værk af Fo/Rame. En oversigt over Fos og Rames skuespil kan rekvireres fra forlaget.