Christian Lollike undersøger og spinder videre på nogle af de spørgsmål, Lars von Triers film DOGVILLE stillede til en af de fundamentale værdier i vores samfund: Tilgivelsen. Dette er ikke en kalkering af filmsuccesen. I stedet har Lollike skabt en slags surrealistisk retssalsdrama, hvor den nu langt mere handlekraftige gangsterdatter, Grace, i en slags laboratorium forsøger at forstå den konsekvente og betingelsesløse tilgivelsespolitik, der førte til udslettelse af et helt samfund. For hvordan har vi det med tilgivelsen i et samfund, der taler om hårdere straffe? Ved at lade figurerne bruge de anonyme betegnelser A, B og C, repræsenterer de snarere forskellige holdninger end reelle personer. Dialogen fremstår derfor som en slags montage, hvor de forskellige holdninger og synspunkter kommer i dialog. Uropført af Mammutteatret i København i maj 2007.
