Et portræt af en moder, der har mistet sin søn to gange: Først til Jihad, siden i en kugleregn efter et giftgasattentat på en undergrundsstation. Klart, usentimentalt og med poetisk kraft tegner Tom Lanoye en figur, der veksler mellem afsky og hengivenhed for sin tabte søn, og skaber et eftertrykkeligt, meget personligt billede af terroren.
