GARDEROBEN

OriginaltitelGARDEROBEN
KategoriSkuespil
AldersgruppeVoksne
Cast5 totalt (4 D og 1 H)
Variabel cast størrelseNej
RepræsentationVerdensomspændende repræsentation
OversætterWolfgang Butt
SprogTysk

”Helvete vad livet går fort!”, lyder stykkets første replik i dette sorthumoristiske svenske drama om 68’ergenerationens idealistiske ungdom, der nu er blevet ældre. Den kommer fra Barbro, en tidligere feminist og nu fraskilt kvinde i midten af 50’erne, der står for at skulle udskifte villaen med en mindre lejlighed, da den yngste af hendes tre børn nu skal flytte hjemmefra. Hendes bedste veninde, Gunnel, som også er tidligere feminist og nu enlig, kommer forbi, for nu skal der pakkes ned i kasser og ryddes op i garderoben. Dette vækker mange minder, gode som dårlige, der giver anledning til en større renselsesproces, som indblander alle stykkets medvirkende. Da Barbros to ældste børn kommer på besøg i 2. akt, intensiveres dramaet på tværs af generationerne for alvor. 60’ernes og 70’ernes frigørelsestanker og kampen mod det borgerlige fængsel tages under morsom behandling og sammenstilles med nutidens ungdom, som lever i dønningerne efter mødrenes feministiske oprør. Stykket handler også om at blive ældre; om at måtte give slip på de gamle værdier og at omstille sig til nye tider; om familie og venner; om kærlighed og hustruvold.