Juha Jokelas seneste stykke sætter spørgsmålstegn ved begrebet fundamentalisme. Hvad betyder det, hvordan forholder vi os til det og findes det i os, der betragter os selv som åbne og tolerante? Markus er præst, en intellektuel, der forsvarer de humanistiske værdier. For ham er Bibelen et humanistisk værk, mens konservative kristne betragtninger giver ham voldsomme mavesmerter. Markus’ ungdomsven Heidi er blevet troende, og deltager aktivt i en fundamentalistisk kristen menighed. Efter 20 års adskillelse mødes de to, og Markus bliver rystet over Heidis valg. Det sætter gang i en sindsoprivende ordveksling mellem to forskellige opfattelser om tro, hvor både Markus og Heidi drives ud til de yderste grænser af deres psykiske udholdenhed.
