FØR BROEN

OriginaltitelFØR BROEN
KategoriSkuespil
AldersgruppeVoksne
Cast7 totalt (4 D og 3 H)
Variabel cast størrelseNej
RepræsentationVerdensomspændende repræsentation

Dette er historien om de unge kvinder, der havnede på Sprogø Kvindehjem – et behandlingshjem, som i perioden 1923-61 tog sig af piger, der var kommet på kant med loven, tidens moral, eller som var kendt umyndige på grund af evnesvaghed. De blev stort set holdt isoleret fra det øvrige samfund på Sprogø og de drev hjemmet som landbrug. En kvindelig journalist og forfatter sætter sig for at rive op i historien ved at skrive en bog om det tabubelagte emne og begiver sig, med hjælp fra en lokal fisker ud på øen, hvor de går på opdagelse i de forladte og hjemsøgte bygninger. I flashbacks følger vi en ung piges og hendes venindes kvaler på anstalten, der ledes af en ambitiøs overlæge og en pligtopfyldende forstanderinde – levende genfærd fra en ikke fjern fortid. Hvem er de egentlig, og hvilken hemmelighed bærer fiskeren på? Dette er en fængslende, socialrealistisk gyser, der tager udgangspunkt i, men forholder sig – frit – til et stykke autentisk historie. Et overbevisende og snedigt konstrueret drama med flittig brug af alle karakterer!