FAMILY BUSINESS

OriginaltitelFAMILY BUSINESS
KategoriSkuespil
AldersgruppeVoksne
Cast6 totalt (6 H)
Variabel cast størrelseNej
RepræsentationNordisk repræsentation
ForfatterDick Goldberg

Den gamle, velhavende og skrantende Isaiah Stein styrer sine fire voksne sønners liv, hvoraf tre stadig bor hjemme. Han er bitter over, at hans hustru døde i en ulykke og holder en af sønnerne ansvarlig herfor. Samtidig er han bevidst om, at hans egen tid er knap, hvorfor han skriver sit testamente, der indeholder nøje bestemmelser omkring overdragelsen af sin store ejendom. Efter hans fatale hjerteanfald forværres spændingerne, der er opstået sønnerne imellem. En er gift, har gjort karriere i psykologi og sidder i gæld til op over begge ører. En anden, der har overtaget ledelsen af familievirksomheden, ønsker at være påholdende med sine penge. En tredje, der er besat af at holde sammen på hjem og familie, forsøger at fastholde tingene, som de var, da deres mor levede. Den yngste bror, en hidtil skabshomoseksuel, ønsker at anvende sin andel af arven til at opnå uafhængighed af de andre. Uundvigeligt fjendskab opstår i takt med, at hver enkelt handler til egen fordel. De fire brødre udgør en familie, hvis gensidige kærlighed og loyalitet til sidst overvinder bitterheden, som er fremprovokeret af konfrontationerne.