Ny musical i samme genre som “The Rocky Horror Show”. Helten, professor Worthing ton, sejler ledsaget af sin forlovede ud på en videnskabelig ekspedition. De lider skibbrud og kommer til en ø, der beherskes af den gale videnskabsmand, Dr. Devo, hvorefter der ikke er ende på de gyselige hændelser. Den kulørte historie er imidlertid ikke uden sammenhæng med nutidens gen-eksperimenter. Og en snes flotte sangnumre har bidraget til denne musicals succes i England.