ERIK MENNESKESØN BANNER © © Iben Marx Holmes & Hervard Olander Merved

ERIK MENNESKESØN

OriginaltitelERIK MENNESKESØN
KategoriMusical
AldersgruppeVoksne
Cast13 totalt (3 D og 10 H)
KommentarEnsemble
Variabel cast størrelseNej
RepræsentationVerdensomspændende repræsentation
KomponistKresten Wolff
ForfatterKresten Wolff
SprogDansk

Orkesterbesætning: Keyboard 1 & 2, Guitar, Bas, Percussion og Trommer.

Erik, en ung og lidt forsømt teenager fra vores verden, bliver af tordenguden Tor hentet op til de nordiske guders legendariske verden Asgård. Den unge asynje Idun, som vogter gudernes livsæbler, er blevet kidnappet af jætterne. Erik er af guderne blevet udvalgt til at rejse til Jotunheim for at redde hende, og sammen med Tors smukke datter Trud, drager han ud på den farefulde færd. Trud og han bliver kærester, hvilket vækker jætten Tjalfes sygelige jalousi, og Erik må fra nu af se sig forfulgt og truet på livet af ham. På rejsen tages Erik til fange af jætterne, men bliver senere ven med dem, og bliver nu kæreste med jættepigen Gunlød. Erik lærer Jotunheim at kende, og opnår indsigt i behovet for fred mellem Asgård og Jotunheim. Men det kræver en skæbnesvanger konfrontation med gudernes konge Odin, et opgør med Vølvens Spådom – samt et svært valg mellem de to nationer og de to piger han elsker.

Bøgerne og musicalen er skrevet som et billede på den tidsløse tendens til intolerance, frygt og had mellem øst og vest, som stadig kendetegner mange krige i vores verden. Men den er også et varmt budskab om håb for enhed og en bedre fremtid. Stemningerne i stykket og musikken er oldnordens og sagaernes tid, vikingetiden og kristendommens start, samt ungdom og kærlighed. Musikken spænder fra klassisk nationalromatik, filmmusik-inspiration og folkemusik over pop/ rock og heavy metal.