ERASMUS MONTANUS – THE MUSICAL

OriginaltitelERASMUS MONTANUS - THE MUSICAL
KategoriMusical
AldersgruppeEnhver aldersgruppe
Cast21 totalt (12 D og 9 H)
Variabel cast størrelseNej
RepræsentationVerdensomspændende repræsentation

Erasmus er en musical bygget over Ludvig Holbergs kendte skuespil. Moralen er, at man ikke skal slå andre oven i hovedet med sin viden og alvorligt overveje hvor høj en pris, man vil betale for at få ret.

Handlingen følger langt hen ad vejen Holbergs historie. Erasmus Montanus kommer hjem fra København efter at have studeret. Han opfører sig bedrevidende og ufølsomt og lægger sig ud med alt og alle. Han er forlovet med Lisbed, som er datter af byens rige ”godfather”, Jeronimus, men Jeronimus ophæver forlovelsen, og alle andre vender ham også ryggen. Efter at have hånet sine forældre, nedgjort Per Degn i en ”boksekamp” på ord og slet ikke forstået ironien i sin bror Jakobs skuespil, der udleverer Erasmus som en latterlig spradebasse, ser Jesper Ridefoged ikke anden udvej end at narre Erasmus til at melde sig til hæren. Det får Erasmus til at vågne op. Men angrer han oprigtigt?

Roller: 9 manderoller og 12 kvinderoller

Heraf solosang: 6 manderoller og 5 kvinderoller

Udover rollerne er der brug for et ubestemt antal korsangere/statister som bl.a folkemængde og soldater. Alle skal synge kor!