EGGS

OriginaltitelEGGS
KategoriSkuespil
AldersgruppeVoksne
Cast6 totalt (1 D og 5 H)
Variabel cast størrelseNej
RepræsentationVerdensomspændende repræsentation
ForfatterBent Hamer
BearbejderWetle Holtan

En varm og underholdende dramatisering af Bent Hamers herlige filmkomedie EGGS. Brødrene Far og Moe, to enspændere i 70’erne, bor fortsat sammen i den lille, øde beliggende gård, hvor de engang blev født et sted i en forblæst del af Norge. Deres lille verden er præget af den tryghed årelange rutiner i hverdagen kan give. Der har aldrig været de helt store oplevelser i brødrenes liv, og hverdagen er stort set gået i gensidig fred og fordragelighed. Hvis man ser bort fra den gang Far tog ud på en knallerttur over den svenske grænse engang under krigen. Men den snakker de aldrig om. Pludselig en dag ringer telefonen, og det viser sig at Fars tur til Sverige den gang for mange år siden resulterede i … EN SØN!!! En dag ankommer en handicapbus og ud ruller Konrad; Fars ukendte søn, hvis bagage er en æske med fugleæg. Brødrenes trygge tilværelse rokkes pludselig af forvirring og usikkerhed.

 

Bent Hamer modtog Amandaprisen for bedste film i 1995 og fik flere priser på internationale filmfestivaler, bl.a. i Moskva og Toronto.