Dette stykke eksaminerer årsagerne til og konsekvenserne af AIDS. Stykket ser på hvordan den seksuelle revolution i 60’erne og 70’erne fik folk til at eksperimentere med stoffer, sex og alternative livs førelser i troen på, at følelsesmæssig frigørelse følger af fysisk frigørelse. Brøggers afgørelse er, at vores overdrivelser er blevet vores undergang. Først da det er for sent indser karakterer at deres seksuelle eksperimenter ikke har forvandlet deres liv til det nirvana, deres guruer havde lovet. De har fornægtet alt hvad deres forældre stod for og i stedet er de blevet en ussel generation, besat af udseende og materielle goder. Stykket genspejler stilen fra Græsk tragedie: Fem karakterer fremsiger deres monologer sammenflettet med sange og kommentarer fra koret. Stykket er oversat til engelsk, tysk og fransk.
