EDITH PIAF

OriginaltitelEDITH PIAF
KategoriSkuespil
AldersgruppeVoksne
CastCast er ikke defineret
Variabel cast størrelseJa
RepræsentationVerdensomspændende repræsentation
SprogEngelsk, Islandsk

Dette er en af de største succeser i Island og har været opført på Islands Nationalteater over flere sæsoner. Det er historien om en af Frankrigs mest berømte personligheder, Edith Piaf. Stykket indeholder sange fra hendes omfattende katalog og går kronologisk igennem hendes turbulente liv og karriere: fra opvæksten blandt de prostituerede og de kriminelle i Paris til livet som feteret diva på de største musikhuse i verden. Vi følger hende i de svære tider og i de euforiske perioder af hendes liv og introduceres for de vigtigste personligheder omkring hende. Foruden Piaf er der to gennemgående figurer, P1 (en poet) og P2 (en slags historiker), der linker forskellige tidsplaner og danner broer mellem historiske facts og opdigtede elementer. Teksten er befriende let, selvom den indeholder flere mørke kapitler. Den er dramatisk og koncentreret i en teatral form, som vil fænge de fleste tilskuere. I Island blev stykket opført af et hold på 12 skuespillere, 2 dansere og 5 musikere – det kan spilles af flere eller færre.