Vi kastes råt og brutalt ind i det borgerlige helvede centreret omkring den altdominerende Hausfrau, som kræver, at den yngste søn, mod sin vilje, skal formere sig med den fede landlige pige Maria. Allieret med den lokale pastor, der med sin verdslige indfaldsvinkel til det religiøse ikke tillader spildte safter, leverer Jonigk en sjældent set grotesk tragedie om gruppepres, dødsangst, hestestalde, sociologiske studier og elektriske knive. Mennesket skildres som et biologisk dyr, der instinktivt lever i et kønsopdelt hierarki. Således beskriver de mandlige figurer sig selv som guddommelige, mens kvinden udelukkende ser sin eksistensberettigelse i kraft af livmoderen. I legende omgang med sprog og sprogstrukturer og i en særlig fremstilling af figurernes ritualer gør Jonigk sine figurers psykiske og sociale deformationer synlige. De lettere karikerede figurer, den strenge stil, det seksuelle og tematikken om individets kamp mod magthaveren leveres med en ironi, der kun sjældent ses i moderne dramatik.
