En homoseksuel kærlighedsaffære bruges som metafor for Storbritanniens bitre underdanighed over for USA i det udenrigspolitiske. Churchill præsenterer os for to mænd: Sam (som i Uncle) og Jack (som i Union). Det kan lige så godt tænkes at være Bush og Blair. De to mænd lænkes sammen over emner som militær-diplomati, regimeændringer, valgsvindel, biologisk krigsførelse og andre politisk-historiske ting. Sam kræver et totalt engagement som Jack (der har forladt sin familie for sin elsker) ikke kan give. Og hans nagende betænkeligheder kommer endelig til overfladen når talen kommer på de globale kulstofudledninger, som indirekte kan sætte en stopper for affæren. Ligesom Pinter i sine politiske stykker, nagler også Churchill en amerikansk dobbelttænkning og manipulering med sproget. Dramaturgisk er stykket bygget op af halve sætninger, brudte ordforbindelser og overlappende replikker.
”[…] diabolically clever […]” – The Independent / “Caryl Churchill’s new play certainly puts an original spin on the “special relationship” […] Having dealt in the past with the politics of sex, Churchill puts the sexuality of politics centre stage […] I love the idea. And Churchill pursues her premise with rigorous logic.” – The Guardian
