En nytænkt dramatisering af Thomas Manns berømte roman DØDEN I VENEDIG, hvor den prominente forfatter A, rejser til Venedig, for på afstand, at forelske sig i den underskønne dreng Tadzio. Stykket er en dobbeltmonolog der, i skikkelse af én skuespiller, giver stemme både til den aldrende forfatter, og til målet for hans attrå, drengen Tadzio. Begge gennemlever en seksuel vækkelse. Den unge glædes over opdagelsen af sine egne lyster, mens den ældre suges ned af den drift, han fantaserer om, men ikke er i stand til at udleve.
”Jakob Weis’ dobbeltportræt giver skuespilleren en eminent chance for at udstille sin fysiske sårbarhed scenen: Her står en mand af kød og blod. En sjæl fanget i en krop, der ikke kan udleve sine længsler. Konkret og symbolsk på samme tid.””Uafrysteligt” – Information; ”Sublimt ordteater!” – Børsen; ”Det feberhede ridt mod afgrunden er fremragende orkestreret” – Berlingske Tidende
