Handlingen, som er delvist baseret på virkelige hændelser, udspiller sig i det tyske hovedkvarter på Hôtel Meurice i Paris i slutningen af Anden Verdenskrig. De allierede har omringet byen, og den tyske øverstbefalende General Dietrich von Choltitz har modtaget Hitlers ordre om at jævne byen med jorden. Under udarbejdelsen af planen modtager han et hemmeligt besøg fra den svenske generalkonsul i Paris, Raoul Nordling, hvis eneste mål er at overbevise Choltitz om ikke at ødelægge Paris. Et fængslende dokudrama med store roller.