André ankommer til teatercaféen en novemberaften for at hente et brev, sendt til ham af hans ungdomselskede Tordis Eck. Brevet viser sig at indeholde et billede af en gammel dame i jagtkostume, Isabella de Creuith, en længst afdød tante til Tordis’ farfar. Det er hendes villa, Mågeskrig, Tordis har trukket sig tilbage til. André genoplever sit møde med Tordis den forgangne sommer, hvor han og hans kone var taget til Mågeskrig ved Iselø strand. Tordis fortalte om genfærdet tante Isabella og hendes mærkelige pekingeser Dicky, der høres som bjælder langt ude på heden og kun ses som et blåt skær på himmelen. Nu sidder han på caféen og indser, at Tordis er ved at begå selvmord. Et smukt formidlet budskab om kampen mellem på den ene side den borgerlige tilværelses tomhed, egoisme, isolation og håbløshed, og på den anden side: livet i fællesskab, medmenneskeligt ansvar, håb og viljen til at leve.
