Denne monolog er skrevet som reaktion på Jörg Haiders tilbagetræden som FPÖ-formand. Jelinek har kombineret to tekster: Haiders egen erklæring om sin tilbagetrtæden og Orestien af Aischylos. Kombinationen gør Haiders udtalelser latterlige. Han skildrer sit parti som ufejlbarlig vinder og sig selv som folkets frelser. Hans parti står for sejr, glæde, optimisme, magten bliver bagatelliseret, skylden i forhold til nazismen ligeså. Han konkluderer, at de stærke (FPÖ) skal styre, mens de svage (kritikerne) kommer til at betale dyrt for deres antipati mod partiet..
Der er tale om et særdeles provokerende portræt af den åleglatte Haider. Et velformuleret og stærkt indlæg i den aktuelle politiske debat.
