Dette prisvindende stykke omhandler fem søstre, forarmede gammeljomfruer, i en afsides liggende del af Donegal – året er 1936. Sammen med dem bor Michael, den yngste søsters 7-årige søn og Jack, søstrenes ældre bror, missionærpræst og nyligt vendt hjem fra Afrika.
Denne sommers begivenheder genfortælles af den voksne Michael og åbenbarer et ømt studie af disse kvinders liv. Stykkets handling bliver fortalt ud fra den illegitime søns erindringer om de fem kvinder, der opdrog ham, herunder hans mor og fire ugifte mostre. Han er kun syv år, da hans ældre onkel, som er præst, i 1936 vender tilbage efter 25 års missionærtjeneste i en ugandisk spedalsk koloni. For drengen opstår der to andre forstyrrende begivenheder den sommer: Søstrene erhverver sig deres første radio, hvis musik transformerer dem fra korrekte katolske kvinder til hvinende, trampende ånder, hvis skrig varsler død i deres eget køkken. Han møder sin far for første gang, en charmerende walisisk løsarbejder, som slentrer op af gaden og river hans mor med i en elegant dans ud over markerne. Ud af disse små begivenheder opstår der revner, som ødelægger familiens fundament for evigt. Men dette uforglemmelige stykke er Friels hyldest til fortiden og dets folks sjæl og tapperhed.
