Dette fascinerende stykke er skrevet i 1951 og anses for et af Ionesco’s betydeligste værker. På en øde ø bor to gamle mennesker på henholdsvis 95 og 94 år. Manden fungerer som portner, skønt det er vanskeligt at forestille sig, hvordan han kan gøre dette i et tårn på en ensom ø. Parret venter besøg af en mængde fremstående personligheder, der er indbudt til at høre det budskab, den gamle mand ved slutningen af sit liv ønsker at overgive efterverdenen – frugten af et langt livs erfaringer. Da han ikke selv har evner til at optræde, har han engageret en professionel taler til at fremsige budskabet. Gæsterne kommer: de hverken ses eller høres, men de gamle sætter stole op til dem og tiltaler dem med en strøm af høflige vendinger. Endelig ankommer kejseren og alt er klart til taleren. Han ankommer – og er en rigtig person. Tilfreds med, at hans budskab vil blive forkyndt, styrter den gamle mand sig sammen med sin hustru sig i havet. Budskabet bliver dog aldrig videregivet, da taleren er døvstum.
