Duncan elsker at stille gængse moralske begreber og maksimer på hovedet, hvilket også gør sig gældende i dette tilfælde.
Når tæppet falder, står to kvinder og en mand for optakten til en mere end almindeligt ukontroversiel menage á trois. Ind til da har dialogen lynet af humor og begavelse i en bunden blankversform.
