”Brødrene Karamazov” er den sidste og fysisk set største roman af Dostojevskij og regnes almindeligvis for hans hovedværk og af mange litterater for at være den bedste roman i litteraturhistorien. Amerikanske David Fishelson har begået en mesterlig dramatisering af mammutværket ved at have udeladt et stort antal af romanens mange figurer og beskrivelser af russisk liv i det 19. århundrede for at kunne fokusere på værkets centrale konflikter. Stykket handler om de tre Karamazov-brødre og det brutale mord på deres monstrøse fader, Fyodor Karamazov – en handling, der udløser historiens voldsomme begivenheder og som uigenkaldeligt ændrer sønnernes liv: Den kvindeglade og spillegale Dmitri, hvis bitre rivaliseren med sin far øjeblikkeligt sætter ham under mistanke for fadermord; Ivan, den intellektuelle, hvis mentale pinsler driver ham til sammenbrud og den spirituelle Alyosha, der forsøger at dæmpe stridighederne i familien. Dertil kommer tjeneren Smerdyakov, som den nærige fader ikke vil anerkende som sin søn. Da Dmitri forelsker sig i den skønne, men flagrende kroværtinde, Grushenka, lægges der op til ballade, for Grushenka har hidtil været Fyodors elskerinde. Faktisk har faderen tilbudt Grushenka ægteskab, hvilket hun dog hidtil har afvist. Det ender med, at Dmitri myrder sin far i jalousi, men det fører ikke kun ulykker med sig, for den følgende retssag overbeviser Grushenka og Dmitri om, at de to er bestemt for hinanden. Dmitris brødre hjælper ham til sidst med at flygte sammen med Grushenka.
