Richard Crane har bearbejdet flere klassikere for scenen og hans kompetente dramatisering af Dostojevskijs mesterværk er intet mindre end enestående. Det er en fornem gengivelse af originalens sorte, moralske, men samtidig muntre historie om, hvordan en brødreskare udruger en hævn mod den far, som aldrig gav dem kærlighed eller opmærksomhed. Der er ikke tale om en dramatisering i traditionel naturalistisk forstand. Cranes tekst fremstår nærmere som et stykke fokuseret beretterteater, der betoner den egentlige kerne: den idémæssige diskussion om Gud, skyld og den frie vilje. På underfundig vis glider fire mandlige skuespillere ind og ud af originalværkets centrale figurer for at skabe en storslået mosaik af metafysiske og poetiske betragtninger.