Derek opsøger sin biologiske mor med ønsket om at vide, hvorfor hun bortadopterede ham som barn. Ud over hende overbeviser han yderligere tre kvinder om, at han er deres søn, og snart overtaler han også sin kæreste til at deltage i fupnummeret. Indimellem giver han sig tid til at besøge sin rigtige mor på plejehjemmet. I dialogen infiltreres titelordene ”blue” og ”kettle” gradvist, indtil de helt har overtaget i slutscenen og bare lader enkelte stavelser af det talte sprog stå tilbage. Churchill viser, både i sprog og handling, menneskets evne til at implementere en mening, hvor der ingen er – og ønsket om at gøre det. Stykket blev uropført sammen med enakteren HEART’S DESIRE under titlen BLUE HEART, men kan fremføres separat.
