Handlingen udspiller sig i et trøstesløst betonboligkvarter et eller andet sted i udkanten af byen. Her sidder Darko og drikker sig fra sans og samling dag ud og dag ind. Men så støder han på den 19-årige lokale narkoluder, Motte, og pludselig begynder han at føle noget. På en gang er der et håb og en længsel efter noget helt andet; noget, der ligger på den anden side af bolighelvedets grå betongrænse: ”Det Blå, Blå Hav”. Med en ukonventionel og anarkistisk skrivestil, dramatisk og prosaisk på samme tid, fortæller Stockmann om havareret kærlighed, forbigående håb og dødelig stilstand. Det er et stykke med masser af poetisk kraft og grotesk komik. Uropført på Schauspiel Frankfurt i 2010.
