Scenen er Elizabeth Barretts værelse. Her bor hun sammen med sin far, sine søstre og brødre. Hun har et dårligt helbred og er taget til fange hos sin far, som styrer sin familie med usædvanlig hårdhed. Hendes brødre og søstre har forenet sig med faderens tyranni, og Elizabeth har en lille oprører i sig. Denne fremprovokeres af den romantiske unge Robert Browning, som har stiftet bekendtskab med hende gennem hendes poesi. Han kommer brasende ind i Barrett’s hjem, og i den første scene med Elizabeth erklærer han sin store kærlighed til hende. Da Elizabeth indser, at hun er tiltrukket af den unge poet, forandrer verden sig.
Hun ser pludselig, at hendes fars omsorg udspringer af egoisme, og at hun ikke behøver leve et liv, som var hun invalid og frarøvet al kærlighed og lykke. Robert inspirerer hende med lysten til at slippe væk. Hans appetit på livet og hengivenhed til Elizabeth bringer den unge pige til et punkt, hvor hun er parat til at gifte sig med ham og stikke af til Italien. Hendes far forsøger at beholde hende hos sig, men intet kan overtale hende, og de elskende forlader Wimpole Street for at påbegynde et liv sammen.
