BAG HEGNET

OriginaltitelBAG HEGNET / BEHIND THE FENCE
KategoriSkuespil
AldersgruppeVoksne
Cast3 totalt (1 D og 2 H)
Variabel cast størrelseNej

BAG HEGNET udspiller sig på en villavej, hvor fordomme trives i bedste velgående bag ligusterhækken. Den usagte mistro om dit og dat vokser og bliver til virkelighed, når der sladres over hegnet. Der snakkes om det unge par, som flytter ind på vejen, hvor man ikke skal have ret meget egenart, uden at skille sig gevaldigt ud. Der reklameres for den bil, man helst skal have. Der tales om huset bag hegnet, svævende og kryptisk om manden, der bor der. Uroen dæmpes, for så mystisk er det måske ikke med den mand. Og dog….
Usikkerheden kryber ind og skaber et fint portræt af de foranstaltninger, vi tager for at passe på os selv, af forbrugersamfundet og paranoiasamfundet, med de ofre, det bringer med sig.