Sajkos Arketype- monologer fungerer som tre historier forbundet til nutidens Europa og neokolonialisme. De er alle skrevet fra en kvindes synspunkt. Medea er en velkendt myte om en kvinde, der dræber sine børn som hævn på sin mand. I Medea, tilføjer Ivana Sajko politiske implikationer – manden har ikke noget navn, men vises kun som en politisk figur. Medea fremstår som en afvist kvinde, der lever i skyggen og hvis rolle er at smile til folkemængderne.
