ANNA WEISS

OriginaltitelANNA WEISS
KategoriSkuespil
AldersgruppeVoksne
Cast3 totalt (2 D og 1 H)
Variabel cast størrelseNej
RepræsentationNordisk repræsentation
ForfatterMike Cullen

Et stærkt og originalt trekantsdrama. Anna, som er i 30’erne, er hypnoterapeut. Lynn, i begyndelsen af 20’erne, er hendes patient og bor også hos hende. De står for at skulle flytte. Atmosfæren er både overgangsagtig og klaustrofobisk. De venter en besøgende, en mand. Begge er anspændte. Det er Lynn’s far, David, der kommer.
I halvandet år har Lynn via Anna’s hypnotiske behandling genoplevet og erkendt faderens seksuelle misbrug af hende i den tidlige barndom, men David benægter pure disse påstande. Hvad er sandheden i det? Hvad kan være psykologisk manipulation i skikkelse af en fremprovokeret falsk erindring? Hvad har Anna måske selv i klemme af personlige faderoplevelser? Her er et foruroligende psykologisk drama med tre fremragende roller.