ALBERT SPEER

OriginaltitelALBERT SPEER
KategoriSkuespil
AldersgruppeVoksne
Cast20 totalt (6 D og 14 H)
Variabel cast størrelseNej
RepræsentationNordisk repræsentation
ForfatterDavid Edgar

Det er både logisk og forbløffende, at dette imponerende og overvældene sceneværk er skabt af den samme, som stod for den fremragende dramatisering af Dickens’ NICHOLAS NICKLEBY
Albert Speer (1905-81) var Hitlers yndlingsarkitekt og bygmester og senere hans krigsminister. Under Nürnbergprocessen lykkedes det ham at overbevise dommerne om sit ukendskab til de begåede uhyrligheder og han slap med 20 års fængsel i Spandau, hvor han skrev sine erindringer. Speers udstråling af troværdighd og åndfuld begavelse, og hans forhold til Hitler, har givet anledning til mange fortolkninger. Edgars skuespil bygger på Gitta Serenys sensationelle biografi Albert Speer. His Battle With Truth (1995). Og det er undertitlen, som er blevet den dramatiske nerve og drive i forestillingen. Hvad foregik der i hovedet på dette højt begavede menneske, som ikke fremstår som sympatisk eller usympatisk, men som en sjæl, der søger sandhed og forsoning. Skuespillet tager sit udgangsunkt i Nürnberg 1946 og bevæger sig frem og tilbage i tid og sted: Berlin, det besatte Frankrig, Østfronten, Hitlers bunker, Spandaufængslet, efterkrigsti dens Tyskland. Speer’s og Hitlers forhold var ambivalent. Speer er blevet kaldt både “”den gode nazist”” og “”Hitlers ulykkelige kærlighed””. I Edgars skuespil oplever man hans fascinerende og kontroversielle kamp med sandhed og egen integritet. Hans og Hitlers mærkværdige give-and-take forhold. Og Speers professionelle stjerne-karriere i sammenhæng med den faderskikkelse han savnede, men fik i anerkendelsen fra Hitler. Ingen tvivl om, at dette- også på længere sigt – er et hovedværk, som vil fascinere og udfordre et stort publikum på store scener.