4:48 PSYCHOSIS

Denne meget stærke og gribende teatertekst skrev Sarah Kane kort før, hun hængte sig den 20. februar 1999.
Titlen henviser til den tid på morgenen, hvor menneskets tilstand siges at være på sit laveste og mest sårbar. 4.48 fremtræder som et magisk dødstidspunkt, på samme måde som klokken fem om eftermiddagen var det hos Lorca.
Det er umuligt ikke at tænke på Sarah Kanes’s personlige dybe fortvivlelse. Teksten er så autentisk realistisk som et selvmordsbrev, men den fremstår samtidig alment, skrevet af en betydelig digter. Den vold og råhed, som har kendetegnet Kane’s tidligere skuespil, er også tilstede her, men den er vendt indad som selvdestruktion. Råheden får imidlertid også et lyrisk udtryk og teksten gør stærkt indtryk med sine rødder dybt i hjertets sorteste kroge.4.48 kan fremføres af et ikke nærmere bestemt antal skuespillere.