Yves Henri Michel Navarre blev født 24. september 1940 i Condon, Gascony, Frankrig. Han studerede spansk, engelsk og moderne litteratur på Université de Lille fra 1961-64 og på Ecole des Hautes Etudes Commerciales du Nord i 1964. Navarre debuterede i 1971 med LADY BLACK, der efterfulgtes af ÉVOLÉNE (1972) og LES LOUKOUMS (1973). I årene efter fulgte adskillige andre titler, indtil han i 1984 fik et hjerteanfald. Han genoptog sin forfattervirksomhed i 1986 og forsatte frem til 1991. Navarre mener selv, at romanen BIOGRAPHIE er nøglen til alle hans andre romaner og skuespil. Af priser Navarre har modtaget kan nævnes: Prix Concourt (Frankrigs fornemmeste litteraturpris) for LE JARDIN D’ACCLIMATATION (The Zoological Garden) (1980) og Prix Académie Francaise (1992). Navarre døde af en overdosis sovepiller den 24. januar 1994 i Paris.