William M. Hoffman

ForfatterAS IS

William M. Hoffman (f. 1939) er en amerikansk dramatiker, redaktør og underviser.Han blev født i New York og hans tidligste arbejder blev enten produceret på off-off-Broadway teatre i New York eller forblev uopførte. Først i 1985 opnåede Hoffman stor offentlig succes med Broadway-opsætningen af skuespillet ”As is”, der var et af de første skuespil, der handlede om AIDS. Skuespillet indbragte Hoffman en Drama Desk Award, En Obie Award samt en Tony Award-nominering. Det efterfølgende år adapterede Hoffman skuespillet til en tv-film instrueret af Michael Lindsay-Hogg. I 1991 blev Hoffman rekvireret af The Metropolitan Opera Company til at skrive en libretto til “The Ghosts of Versailles”, der blev opsat i forbindelse med kompagniets jubilæum. En tv-produktion af forestillingen medførte, at Hoffman fik en Emmy-nominering i 1993 for bedste klassiske musik/danse program. Som redaktør ved Hill og Wang har Hoffman promoveret Lanford Wilson, Tom Eyen og Joe Ortons karrierer ved at publicere deres dramatik i antologierne ”New American Plays” eller ”Gay Plays”.