William Inge blev født d.3. maj 1913 i Independence, Kansas, som den yngste ud af en søskendeflok på fem. Han stiftede allerede bekendtskab med teateret i en tidlig alder, da han som en del af den lokale spejdertrop holdte til i byens medborgerhus, hvor der var et teater med plads til 2000 publikummer. Efter spejdermøderne blev drengene ofte inviteret til at sidde på balkonen, hvor de så alverdens turneforestillinger Det provinsielle liv i Independence influerede Inge og bidrog sidenhen til hans psykologiske forståelse af, hvad det vil sige at vokse op i et lille samfund: ”Jeg har tit undret mig over, hvordan folk, der er vokset op i storbyerne, nogensinde får en forståelse fort menneskeheden. Mennesker, der opvokser i små samfund kommer hinanden ved og lærer hinanden bedre at kende end dem i byerne”. Inge blev uddannet fra universitetet i Kansas, hvor han tog en bachelor i drama i 1935. Efterfølgende havde han en lang række småjobs, men vendte tilbage til universitetet og tog sin kandidatgrad. Inge flyttede til St. Louis, Missouri, hvor han fik job som music - og teateranmelder for St. Louis Times. Igennem sit anmeldervirke var Inge så heldig at støde på Tennessee Williams, der inviterede ham til at bidrage til en opsætning af Glasmenageriet. En oplevelse, der var så inspirerende, at Inge besluttede sig for at blive dramatiker. Efter at have skrevet sit første skuespil ”Farther Off from Heaven” (1947), sendte han det til Williams, der anbefalede det til Margo Jones, hvorefter det blev iscenesat i Texas. For hans efterfølgende skuespil ”Come Back, Little Sheba” (1950) blev han tituleret som ”den mest lovende dramatiker i Broadway-sæsonen 1950,” hvilket kun var begyndelsen. Han opfulgte succesen med skuespillet ”Picnic” (1952), der indbragte ham en Pulitzer pris, en Drama Critics Circle Award, en Outer Circle Award samt en Theatre Club Award. Følgende skrev han ”Bus Stop” (1955), der to år senere blev adapteret til film med Marilyn Monroe i hovedrollen. Hans selvbiografiske skuespil ”The dark at the top of the stairs” (1957) fik stade som hans bedste værk, Inge beskrev det sidenhen som sit “første bevidste forsøg på at dykke ned i fortiden i håb om at finde mening i de erfaringer, der dengang var for tæt på til at kunne se klart”. Inge blev hyldet som en anden Tennessee Williams af anmelderiet, selvom hans senere arbejder ikke kunne opfylde den position. ”The dark at the top of the stairs” blev efterfulgt af en lang række fejlskud bl.a. A Loss of Roses (1960), Natural Affection (1963), Where’s Daddy? (1966) og The Last Pad (1970). Inges eneste succes i denne periode var manuskriptet til ”Speldor in the Grass” (1961), for hvilket han vandt en Academy Award. Inge overbeviste sig selv om, at han ikke længere kunne skrive og blev dybt deprimeret, hvilket medførte, at han tog sit eget liv i 1973 i sit hjem i Hollywood Hills.
