James Stewart Parker var en nordirsk poet og dramatiker. Han blev født i Sydenham, Belfast, ind i en protestantisk arbejderklasse-familie. Som teenager blev han ramt af knoglekraft og fik sit ene ben amputeret. Han tog en MA i Poetic Drama ved Queen’s University, hvor han ydermere var medlem af en gruppe unge forfattere, der inkluderede Seamus Heaney og Bernard MacLaverty. Efter sin dimission underviste han ved Hamilton College og ved Cornell University. I “British Poetry since 1945” kalder Edward Lucie-Smith ham for “a rawer, rougher, more unformed poet than either of the other two Belfast poets presented here (Seamus og MacLaverty)”. Han bemærker yderligere, at alle tre skylder en smule til William Butler Yeats og lidt mindre til Patrick Kavanagh. Efter at have vendt tilbage til Nordirland arbejdede Parker som freelanceforfatter og skrev en klumme om popmusik i The Irish Times. Sidenhen flyttede han til England, hvor han skrev til radio, tv og teateret.
