Ronald Millar

Sir Ronald Graeme Millar (1919-1998) var en engelsk skuespiller, taleskriver og dramatiker. Han havde sin første optræden på teateret i 1940, hvorefter han blev synlig i en lang række produktioner i de følgende år. Efterfølgende hengav han sig udelukkende til dramatikken, hans arbejder inkluderer bl.a.: Murder from Memory (1942), The Other Side (1946), Frieda (1946), Champagne for Delilah (1949), Waiting for Gillian (1954), succesforestillingen The Bride and the Bachelor (1956) m.fl. Som taleskriver for den tidligere statsminister Margaret Thatcher blev han berømt for citatet ”The lady is not for turning”.