Robert Reinhold

Robert Reinhold © Karoline Lieberkind

Robert Reinhold (f. 1963) er en anmelderrost dansk dramatiker, forfatter, skuespiller, digter og sanger/sangskriver.

Han debuterede som dramatiker i 2004 med LØGNERNE.

I 2009 skrev han manuskript, tekst og musik til det musikdramatiske stykke REKONVALESCENSEN på Bådteatret i København.

I foråret 2013 skrev han børneforestillingen HVIS BARE til Teater Hund og debuterede samme år med digtsamlingen GLASSKÅR I BLODET på Poetisk Bureau.

Januar 2014 uropførtes kammerspillet HAD & HUSE på Team Teatret, Herning.

Februar 2014 udkom hans debutroman “DER ER ALDRIG HJUL PÅ EN DRØMMESENG” på Jensen og Dalgaards Forlag.

Han har udgivet to musikalbums: EN AFTEN PÅ REKONVALESCENSEN i 2008 og RUSTVOGN I CIVIL i 2013.

Robert Reinhold har modtaget flere legater og anerkendelser for sit kunstneriske virke.