Preben Harris

Preben Harris (født 30. marts 1935) er en prisvindende dansk skuespiller og teaterinstruktør. Han blev uddannet fra Aarhus Teater i 1957. I 1958 var han medstifter af Aarhus Teaters Forsøgsscene og i 1963 af teatret Svalegangen. Fra 1967-1971 var han chef for Gladsaxe Teater og fra 1971-2001 direktør for Folketeatret. Preben Harris har instrueret en lang række forestillinger og har også selv skrevet og været medforfatter på en række teaterstykker og er i det hele taget meget aktiv indenfor dansk kulturliv. Han er medlem af en række bestyrelser og har modtaget en række priser, herunder Teaterpokalen i 1969, Teaterkatten, Frederik Schybergs Mindelegat, Årets Reumert og Ole Haslunds Kunstnerlegat. Han er desuden Ridder af første grad af Dannebrogordenen.